Asmegin Op Af Bisterlitiern Lyrics

Op Af Bisterlitiern Lyrics

Et forlorent Stille hviler over disse Lænder



hvor noget forbistret venter i Mulmet hen;



Agtende jeg færder med Værge i Hænder,



skiønt, ved et blot Von om at undgaa dem







Taagen rundt min Lagnad saa svinner;



favnet i Trolddoms infame Intermesso



Forenet i Vondske - alt mig i Hu rinner



Dimensioner hinsides vaares egen Realia







Op af Bisterlitiernets Bund



stiger nu tusindvis af Utøi;



se, Nivlheim-Portens Sund!



De vise har mig saa fortalt;



Naar Malices Yngler danser,



sort de haver Lagnaden malt







Min Kløgt forringes; i Oversanselighed svøbt



Fortumlet af Bævens Fabler saa lammende



Larmen af klaskende Fødder og Klør i Muld;



O, Spektakel, ophør! Rædsel saa lammende







Bisterliskovens Creaturer mig antræffer



og Grene forræderske mig bemægtiger,



Mine Øine! De bedrager mig! Skiær de ud!



Jeg saaledes min sidste Akt nu betræffer







Flygtende, med et vaagt Haab - faafængt



Jagtet ned fra alle Kanter - indestængt



I Bisterlihøens Juv min Historie endes:







"O, Smukke Død! Eders befriende Favn



Besørg nu min Familia, mit Altets Savn!



Vaag - thi jeg bodet med mit Corpus - 



over de, der venter Hiemme til Huus







Lav mig se min Hustru og mit Nor



Lav hende høre mig i Vindens Sus



Lov mig at bringe mine sidste Ord



til de, der venter Hiemme til Huus"