Tabarens Sãƒâ¸n Lyrics

Tabarens Sãƒâ¸n lyrics

Hold op med at skabe dig siger far til sønnen, hvad fanden er meningen
knægt? 

jeg var byens bedste bokser inden du blev født, så ta' lige at vis lidt
respekt. 



Byens bedste bokser hvor herre bevare os, vi er træt af at høre hvad du
var. 

du ligner et ubagt franskbrød som du sidder og hænger der...

Tror du ikke jeg har set, de billeder mor gemmer, af dig talt ud i en ring.

Hvordan du ligger og roder på kampbassen, mens folk står og griner rundt
omkring.



Det er almindeligt kendt, blandt folk her i byen, når du endelig vandt var
held.

Er det rigtig når mor siger du ikke var i stand til at binde din
boksehandsker selv?



Far læner sig frem og stiger på mor, der strikker og stiger på sit
garn.

Hvad er det nu for noget, går i to og snakker, mens en anden en nå
ta’ sin tørn.

Du skulle hellere fortælle ham hvor håbløs du var, da vi lærte
hinanden at kende.

Når du sku flå en fisk sku’ du først ud at brække dig, se
det hva’ hans mor var for én.

Og gu’ når jeg tænker på hvad jeg ku’ ha’
fået, af gode patter og fastere kød.

Men fanden  tog ved mig, jeg havde ondt af med dig, så jeg tog dig af
barmhjertighed.



Forstår du knejt mor var svag og psykisk, det var noget hun havde fra sin
far.

Hun gik folk på nerverne, med alt sit vræleri, de kaldte hende
Pyller-Karen.



Mor holder masken, hendes øjne er blank, det er jul hun vil helst holde
fred.

Alligevel brænder der en djævel i hende, der må fyre trumfen af. 

Hvad øgenavne angår, og knejten og hans skole,  og han er end ikke til at
drive derhen.

Så skyldes det måske de har givet ham et navn, og det navn er taberens
søn.



Far mærker hvordan det kribler i næsen, han skal ud af den her barak.

Som en gnu på savannen, i hyænernes flok, kan han mærke det er nu han
skal væk.

Udefor på terrassen er det koldt den nat, hvid jul, og hvad rager det
ham.

Han havde faktisk tænkt sig at holde sig ædru i år, nu kan det være
det samme.

Han pisser i sneen, uden at holde veen, og tænder en smøg imens.

Og kigger på haven, via hækkens silhuet, den her bette verden er
hændt.

For der har man knoklet lige siden man var sytten, men utak er verdens
løn.

Nu har man en knejt der ikke vil i skole, fordi de kalder ham taberens
søn.



Det tændes lys i et vindue, ud i boligkarreen, nord vest et par gader
herfra.

Tænk at flytte ind i den slags kasser, det er vel det man har minker til.

Han begyndes at mindes da han selv voksede op, hvordan der var pyllerrøve
nok.

Hvad med den type som vejmandens Erik, der trods alt var det største
pjok.

Han var dum til at regne, han var dum til at skrive og i gymnastik var han
bedst til at vræle.

Men han var god til at sladre, så nu er han i Føtex, hvor han lurer på
omfolk vil stjæle.

Og hvad med Jørgen som ikke måtte bokse for sin mor, fordi hun synes hans
næse var så pæn.

Man kan sige Jørgen aldrig blev taber fordi han aldrig stak snotten frem.



Han kigger sig over skulderen ind til de andre, for at sikre sig han ikke
bliver set.

SÃ¥ stepper han, ruller og dukker for huk, som de huk der engang sendte ham
ned.

Ja gu’ tabte han mere end han vandt dengang, men herre gud det var
ungdomspjat.

Men en ting var sikker han gik aldrig baglæns, som alle de andre skvat.



Knejten er hans, og hun er okay, i halvmørke stadig køn.

Om lidt vil han ind, han skal lige ryge færdig, og så vil han ellers lade
som ingenting.

I morgen skal knejten fanden raskme i skole, og taberen går med ham
derhen.

Så knejten kan se det faktisk helt okay, at være ham de kalder taberens
søn.